WHITE WALLS

I AM HERE

done

 

Den anden dag var søde Sophie fra High On Sophie (link) så sød at lave en anbefaling af min blog – tusind tak! Hun kom dog med den konstruktive kritik, at det er sjældent, at man ser mit ansigt herinde på bloggen. Det er rigtigt nok – jeg gemmer mig bag items og detalje-billeder, selvom at jeg helst ville ude og skyde de fedeste outfit billeder og tage photobooth billeder i stride strømme. Dog er det min egen usikkerhed, som sætter en stopper for det. Jeg har en generel følelse af at i blogland skal man være umådelig smuk, slank og generelt bare gennemført perfektion, for at opnå de læsertal, som jeg kun drømmer om i øjeblikket. Jeg føler mig rent ud sagt ikke flot nok til at få taget de smukke billeder, som jeg ser andre bloggere får taget – men jeg vil prøve at ændre det! Jeg hader usikkerhed og jeg lader det på ingen måde styre mit liv – så nu skal det heller ikke styre mit lille hjertebarn, TOMGANG. Derfor vil jeg fra nu af prøve at vise mig selv oftere, så TOMGANG også får et billede ud af til.

Jeg er så glad for, at I læser med og jeg håber, at hvis I brænder inde med noget konstruktiv kritik, at I ikke er bange for at sige det.

//Simone.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WHITE WALLS