PHOTOBOOTH

INSPIRATION

cats

 

Alle billeder er fra min tumblr: www.tomtomgang.tumblr.com

Inspiration er et finurligt emne, som jeg tit snakker med andre om. Mange kan ikke forstå, hvorfor jeg selv blogger eller følger andre bloggere – de mener at vi bare har et kæmpe egoproblem. Det kan godt være at der er nogen derude, som elsker at flashe sig selv på diverse sociale medier og det er det, hele deres image er opbygget omkring, men sådan er vi altså ikke alle sammen. Jeg startede med at læse blogs, fordi jeg så den som en kilde til inspiration. Personligt har jeg brug for rigtig meget inspiration, da det er et rus for mig at opdage nye ting, som jeg kan fortolke videre, som jeg lyster. Jeg bruger ikke sociale medier til at sladre, stalke eller stene, men til at finde ting, som jeg selv kan sætte ind i mit eget liv. Derfor er det også yderst vigtigt for mig, at udgangspunktet for TOMGANG er, at være et inspirationsforum, som kan hjælpe andre med at blive inspireret. Som jeg før har snakket om, så handler inspiration for mig om at omdanne noget man finder, til sin egen personlige form. Jeg finder tit outfits på blogs, Instagram eller Tumblr, som jeg så former videre til min egen personlige stil. Det samme gør jeg med interiør inspiration. I vil ikke vide, hvor mange billeder jeg har liggende af interiørbilleder, hvor det kun er en enkel ting på billedet, som jeg har lyst til selv at forme videre sammen med andre ting. Det handler om at håndplukke de ting, som du finder inspirerende, så at det bliver dit eget.

Men hvor finder man så den inspiration henne? Jeg er en stor tilhænger af blogs, Instagram, Tumblr og for nyligt også Pinterest. Jeg finder stor inspiration i billeder, da de små provinsbyer som jeg færdes i, ikke ligefrem vælter omkring sig med banebrydende inspiration. Men billeder er også så nemme at have med at gøre, da man så nemt kan gemme dem på sin computer, mobil eller tablet og så senere tage dem frem og bruge på sin egen måde.

Hvordan forholder I jer til inspiration?

//Simone.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PHOTOBOOTH