CPHFW 2015 A/W

1

Jeg vendte træt og mode-tilfredsstillet tilbage til Nordjylland igår med en følelse af glæde og gode minder. Copenhagen Fashion Week var nok en af mit livs største oplevelser og jeg kan næsten ikke vente med at komme tilbage til sommer. Som frivillig får du mulighed for, at komme med til alle shows og det giver dig samtidigt adgang til backstage, hvor den virkelige magi sker. Jeg var så heldig at nå til en masse shows udover dem, som jeg selv var med til at opsætte på Børsen og det var al den løben rundt i København værd. Det største øjeblik var nok Barbara I Gongini, hvor styling og opsætning med live musik på selve catwalken, skabte en fantastisk effekt til showet. Jeg havde ikke mit kamera med, så det eneste I får er virkelig dårlige Iphone billeder, men medmindre du er er presse, så får du seriøst ikke gode billeder til modeshowsne. Jeg vil opfordre jer alle til at prøve at tage til modeugen mindst en gang i jeres liv og især søge som frivillig. Jeg mødte nogen af de sødeste mennesker nogensinde og oplevede uforglemmelige øjeblikke. Det var helt klart den 4 timers togtur værd!

//Simone.

HAIR TALK

1

Billeder fra The Fashioneaters

Hver dag prøver jeg, at finde nye blogs. Jeg ELSKER at læse blogs og når jeg finder en, som jeg rigtig godt kan lide, så læser jeg alle de gamle indlæg for inspiration. Det er for mig den bedste både, at finde inspiration og fordrive tiden. Den anden dag var jeg så heldig, at finde Tine Andreas smukke blog The Fashioneaters. Hun har en utrolig lækker minimalistisk stil og hele hendes blog fungerer bare. Men udover hendes fantastiske tøj, så faldt jeg også for hendes frisure.

Jeg har i længere tid, gerne ville gøre noget ved mit hår. Jeg har igennem en længere periode oplevet, at jeg har tabt omkring 40% af alt mit hår pga. stress. Det er virkelig frustrerende og det gør mig utroligt ked af det, da ens hår er noget, som ikke rigtig kan gemmes væk eller ignoreres. Jeg vil gerne prøve forskellige kure og har da prøvet med et øget B-vitamin indskud, men det virkede ikke rigtigt – så gode råd tages imod med kyshånd! Jeg er dog nu kommet til den konklusion, at mit lange hår ikke hjælper på situationen. Det er utroligt tyndt i spidserne og ser på egentlig ikke så pænt ud. Så jeg tænker at en smart bob som Tine Andreas lige ville være sagen. Så må vi se, om jeg også tør farve det på et tidspunkt, da jeg er virkelig bange for, at kemikalier bare vil gøre mig helt skaldet…

//Simone.

AT VÆRE GRIM I EN VERDEN AF SKØNHED

4

For tiden føler jeg mig utroligt ked af mit og bloggens udseende. Mine billeder er ikke flotte for mig kamera er rigtig dårligt, men jeg har ikke penge til et nyt og når jeg så endelig får mig taget sammen til at tage outfitbilleder, føler jeg altid, at jeg ser utrolig grim ud og at billederne ligner amatørarbejde. Skønhed findes overalt i den verden som jeg elsker – tumblr, instagram, blogs, men jeg føler virkelig at jeg er en outsider, som slet ikke kan følge med. Det jeg vil gøre fra nu af er at sætte mig ned og virkelig gøre mig umage med billeder og indlæg, men det er svært med dårligt lys og kamera. Det bedste ville være, hvis jeg bare lærte at acceptere mig selv og TOMGANG, som det er. Men det lægger bare naturligt til mig, at sammenligne mig selv med alt og alle. Pyh, triste tanker på bloggen for tiden.

//Simone.

FRIVILLIG TIL COPENHAGEN FASHION WEEK

1

Da jeg så, at Marie havde lagt et link op omkring at være frivillig til Copenhagen Fashion Week på hendes facebookside, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at ansøge. Hvad der var endnu sjovere var at jeg rent faktisk fik jobbet og skal nu være seater/backstage på Rådhuset og Børsen alle tre dage! Jeg er helt vildt glad, for selvom at jeg ikke skal være med som deltager, så bliver det alligevel en fed oplevelse – man skal jo starte et sted. Jeg skal selvfølgelig heller ikke arbejde hele tiden, så jeg tror, at jeg vil tage til nogle af de events som er åbne for alle. Derfor er jeg i gang med at planlægge outfits og jeg prøver virkelig, at få det hele til at passe ned i en lillebitte kuffert, da jeg ikke vil betale ekstra for baggage, når jeg flyver til København.

De søger forresten stadig frivillige, så hvis du er interesseret, kan du læse mere her. 

//Simone.

I 2015 VIL JEG…..

donedone 2

 

Jeg tror ikke som sådan på nytårsfortsæt, for jeg føler aldrig, at man rigtig kan forudsige tingene. 2014 blev bestemt helt anderledes, end jeg troede, på både godt og ondt – altså jeg troede bestemt ikke, at jeg ville bestå IB, men det skete sgu! Dog vil jeg i 2015 prøve at fokusere på det mere positive og prøve at få alt det negative som 2014 medbragte ud af mit system igen. Jeg vil nu også prøve på, at få bloggen mere i fokus, da det virkelig gør mig glad. Jeg elsker at skabe og være kreativ, så derfor vil jeg gerne udvikle mig igennem bloggen, så den bliver et  æstetisk flot produkt. Det er jeg faktisk allerede startet på, for jeg har downloadet Photoshop i en gratis måned og så vil jeg da se om mine evner indenfor billederedigering ikke kunne udvikle sig lidt. Det har så også resulteret i collagen ovenfor, som jeg selv er en smule stolt over. 2015 skal være et godt år for mig, da jeg allerede ved, at det byder på mange nye udfordringer og oplevelser – mere om dette senere! Hvad drømmer I om i 2015?

//Simone.