Jeg har altid haft det svært med shorts. Der er altid en eller anden underlig form for tendens i modebranchen, som gør at shorts er klippet oversize henover røven – som ser skide godt ud på en størrelse 34 men derudover så ligner det ellers bare, at man har en kæmpe ladeport bagpå. Derfor besluttede jeg mig for at klippe i et par af mine gamle jeans, som jeg vidste sad godt på min røv – et voilá! 

//Simone.

Kjole: H&M

Åh skrækken ved at få taget outfit billeder hænger stadig i mig. Jeg føler aldrig de bliver gode og når jeg så ser andre bloggere med deres fantastiske billeder, bliver jeg helt trist. Nåh men jeg vil egentlig bare vise jer min nye kjole, som er en H&M basic. Den er super lækker – godt nok ikke den bedste kvalitet men den har en virkelig god pasform. Den koster 80,- og kan fås i flere forskellige farver. 

//Simone.

T-shirt: & Other Stories, Sandaler: Birkenstock

Min tur til København var egentlig ikke præget af de største køb og derfor har jeg ikke rigtig mere at vise end disse to sager. Jeg har længe været online på & Other Stories hjemmeside, hvor jeg var fascineret af det smukke tøj til gode priser. Da jeg så kom til København og selv besøgte butikken, blev min begejstring ikke mindre. Jeg elskede måden butikken var indrettet på og det var dejligt at se tøjet rent faktisk var i en så god kvalitet. Derfor kom denne hvide t-shirt med mig hjem, da jeg følte at jeg havde brug for en smule hvidt i min garderobe. Birkenstock sandalerne har været en drøm for mig siden, at jeg så inspirationsbilleder Mary-Kate Olsen der vandrede NY tynd i disse skønheder. Jeg valgte dem i det skinnede materiale, så de fik lidt mere kant. 

//Simone. 

Overraskende nok så befinder jeg mig stadig i Danmark – København for at være helt præcis. Der var så meget vrøvl med fly og hotel, så vi slet ikke kom afsted til udlandet, men vi valgte i stedet at blive i København på en weekend. Så nu går jeg strøget tyndt og nyder lækker mad her i hovedstaden, som jeg altid elsker at opholde mig i. Mit første køb her – eller det var egentlig en gave fra min søde kæreste, er mit første item fra Line & Jo. Jeg havde egentlig tænkt mig at købe ringen med en fjer, men i stedet valgte jeg den med billen, som er mere utraditionel og har lidt kant. 
Hvad synes I om den?

//Simone.