DIY CECILIE COPENHAGEN

DSCF3698

Sæt: DIY, Sko: MDK, Ur: Asos

En gammel nyhed, men det fortjener alligevel sin plads her på bloggen. Vi kan vist alle blive enige om at hypen omkring Cecilie Copenhagen sættene ikke er ovre endnu og selvfølgelig ville jeg også være med på bølgen. Dog har jeg ikke lige den mængde penge at kaste efter et sæt og jeg anede ikke om det overhovedet ville klæde mig. Derfor besluttede jeg mig endnu engang for at opsøge Ebay, hvor jeg købte 4 partisaner tørklæder, som jeg syede til dette sæt efter et mønster fra Stof & Stil. Resultatet blev rigtig fint, men jeg kan godt mærke, at det ikke passer min kropstype fuldstændigt. Dog er det et super behageligt outfit og jeg er sikker på at især trøjen nok skal blive brugt.

//Simone.

EAGLE CLAW

DSCF3664

 

Vedhæng: Ebay

Hvem er ikke dybt forelsket i Pamela Love’s Eagle Claw halskæde? Det er jeg i hvert fald – og da jeg fandt den på Zalando, så jeg ville have undgået told, blev jeg endnu mere glad. Desværre blev halskæden ved med at være udsolgt og derfor tog jeg sagen i egen hånd. Efter lidt klikken rundt på Ebay fandt jeg et par Eagle Claw øreringe til den sølle sum af 25,-, som til forveksling lignede Pamela Love’s originale design. Jeg fik dem derfor sendt hjem og lavede den ene ørering om til en halskæde, som I kan se på billedet. Voila! Jeg er ret tilfreds med resultatet og så blev jeg da heller ikke helt ruineret.

//Simone.

 

 

BRODERING

 

DSCF3602 DSCF3604

T-shirt: H&M, Brodering: DIY

Jeg ser flere og flere steder, at folk har små sjove broderinger på deres t-shirts. Derfor tænkte jeg, at dette ville være en enkel lille DIY. Hjertet er blevet lidt skævt, men jeg syntes det giver hele konceptet lidt charme – og man ser ikke rigtigt skævheden, når t-shirt’en er på. Jeg overvejer at lave nogle flere, når mine broderingsfærdigheder er blevet lidt bedre. Hvad syntes I?

Broderingsgarnet og nåle er forresten købt til ingen penge i Søstrene Grene.

//Simone.

SLIPPERS

DSCF3373

Slippers: Bilka

Jeg har i lang tid været forelsket i slippers (badesandaler), som nu er ved at blive ret så populære. Godt nok tror jeg aldrig, at jeg får dem brugt sammen med et par hvide sokker, men jeg har tænkt mig, at købe noget lækkert læder stof, som jeg kan lime på. Hvad siger I til sokker-i-sandaler-trenden?

//Simone.

FUTURE DIY

alvhemsmakleri_se_1dsæm

pendel1_zps80e63d2c

Det har vist aldrig været en hemmelighed her på bloggen, at jeg er en sucker for DIY’s og lamper. Så da jeg fandt denne geniale lav-det-selv guide på www.homesick.nu, vidste jeg, at den ville blive mit næste projekt. Min plan er, at denne pendel lampe skal hænge i køkkenet, når jeg flytter sammen med min kæreste. Jeg flytter dog først ind til maj, så der går lige lidt endnu, før at jeg går i gang. Det skader dog ikke, at have en klar indretnings-plan før, at man flytter ind!

Klik på det nederste billede, for at komme frem til guiden på Homesick.

//Simone.