UGENS STIL-INSPIRATION: MIA GARDUM

 

 

 

ad IMG_9254_zpsd74e2ba0 IMG_9257_zpsce9a8092 IMG_9433_zps7bd8e1ad IMG_9502_zps4fff1e5e IMG_9527_zpsa9b4ea9a IMG_9540_zps2122fe80 IMG_9619_zpsec6d15e7 IMG_9832_zps2b7e4b64

 

Mia Gardum er 21 år, kommer fra Aarhus og ejer bloggen www.gardum.dk. Mia læser i øjeblikket en bachelor i International Virksomhedskommunikation i Englesk og Kommunikation på Aarhus universitet. Mia er derudover så heldig at arbejde på webshoppen FIRST TWIQ som modeassistent, hvor hun er med til at lave de fedeste skydninger! Mia var så sød at sige ja til at svare på et par spørgsmål omkring hendes egen stil og mode. 

1. Hvordan vil du beskrive din stil? Minimalistisk og Skandinavisk med fokus på kvaliteter, gerne med et twist i form af en maskulin siluet eller en rå detalje – jeg forsøger generelt at holde mig væk fra alt for feminine snit. Mest af alt elsker jeg basic og funktionelt tøj – og så er jeg nok en smule farveforskrækket. Jeg foretrækker at gøre mine outfits interessante i form af teksturer, siluetter og accessories. 2. Hvad er god og sikker stil for dig? God og sikker stil er for mig en grundstil, som ikke ændrer sig så meget over tid. Det er selvfølgelig i orden at tage trends til sig, men jeg synes altid den enkeltes fortolkning er hvad, der gør en stil lækker. Jeg beundrer virkelig folk, som er så sikre og tilpasse i deres stil, at de stort set ikke tager trends til sig – det er ret sejt. 3. Hvad har gjort dig stilsikker og hjulpet dig med at finde din egen stil? Bloggen – uden tvivl. Det der med at have en så visuel portfolie over, hvad man har haft på, giver rigtig god mulighed for refleksion, så man kan se, hvad der virker og hvad, der ikke virker for en. Det er meget sjovt, når man kan se en udvikling over tid, eller lige ser en enkelt tendens snige sig ind – f.eks. havde jeg en kort periode i august, hvor jeg dyrkede de store løse bukser. Tror dog aldrig de gør et comeback i min garderobe! Til gængæld er der også rigtig mange af mine helt gamle outfits, som jeg med glæde ville hoppe i igen – f.eks. outfittet fra mit allerførste outfitindlæg, som bestod af sort pels, jeans , læderstøvler og en vintagetaske. 4. Hvad er dit yndlings-item og hvorfor? Helt klart mine læderleggings fra By Malene Birger – de var et dyrt køb, men jeg har dem på flere gange om ugen, så de skal helt sikkert nok tjene sig ind på sigt. 5. Har du gode råd til andre, som er ved at skabe deres drømmegarderobe? Hold fokus på hvad din garderobe mangler. Jeg skriver i starten af hver måned en liste over de ting, som min garderobe har manglet, når jeg har skulle klæde mig på om morgenen måneden forinden. Det er en super god måde at undgå fejlkøb på. Og så er det en god reminder til en selv om, hvilken retning man gerne stilmæssigt vil gå. 6. Hvad er dit motto når det kommer til stil og mode?  Helt klichéagtigt: less is more. Hellere få lækre stykker tøj end mange i dårlig kvalitet. Og hellere klæde sig enkelt på, end at overdynge sig selv med unødvendige ting. Hold det simpelt!

Alle billeder er Mias egne og kan findes på hendes blog www.gardum.dk

//Simone.

PAPER ROCKS GIVEAWAY WINNER

DSCF3895

Sponsoreret

Så blev den heldige vinder af Paper Rocks konkurrencen fundet! Jeg trak et tilfældigt tal og så blev det nummer kommentar vinderen. Derfor tillykke Camilla Julie – jeg kontakter dig på mail! Tak for alle der har deltaget.

//Simone.

FUTURE BUYS

image

1. Bukser fra Zara 2. Whiskyglas 3. ACNE nederdel 4. Ebay pels 5. Mads Munch illustration

Som regel når jeg selv læser en masse blogs, ser jeg utallige ting, som jeg bare SKAL eje, men så glemmer jeg det lidt og når jeg så har pengene, kan jeg ikke huske, hvad det var, jeg ville bruge dem på. Men det skal stoppe nu! Derfor er jeg begyndt at lave collager og gemme links, så jeg altid lige kan kigge på, hvis der nu er lidt overskud på kontoen. Disse 5 ting står i hvert fald højt på ønskelisten og jeg vil i hvert fald prøve at få dem mast ind iblandt julegaverne.

//Simone.

SECOND HAND-FOUND: BLAZER

DSCF3962 DSCF3964 DSCF3965 DSCF3966

 

Jeans: Bilka, T-shirt: H&M, Støvler: Vagabond, Blazer: Genbrug.

Så den anden dag gik jeg i genbrugen for at finde en blazer og jeg fandt en – med skulderpuder til en flad 50’er. Jeg syede skulderpuderne ud, så den blev lidt mere moderne og stylede den med stramme jeans og en løs t-shirt. Meget casual og måske en smule drenget – på den gode måde. Jeg undskylder kvaliteten af disse billeder, da jeg havde indstillet kameraet forkert – great.

//Simone.

IPHONE FLOWERY CASE

DSCF3971

Efter at jeg flyttede sammen med min kæreste tilbage i maj, er jeg begyndt at forvandle mit liv på sådan en måde, at jeg kun ejer ting, som jeg elsker. Jeg har altid beundret folk, som havde hele deres liv sammensat så alt matchede – fra sko til lysestager til køkkengrej. For mig betyder en sammensat livsstil, hvor alt passer sammen, at jeg kan fokusere på andre ting. Jeg er lidt en perfektionist når det kommer til de ting, som alle andre kan se, så derfor vil denne ændring give mig ro, så jeg ikke behøver at bekymre mig over de ting, som jeg kan se ikke passer ind.

Derfor købte jeg dette smukke Iphone cover i en lokal butik i Svendborg, da jeg var hjemme for at besøge min familie. Det er utroligt smukt, passer til min stil og jeg kan lide det passer ind. Der var desværre ikke et mærke på, så jeg ved ikke hvilket brand det er, men butikken hedder Prinsesse2ben, så det kan måske hjælpe, hvis nogen selv vil have fingre i det.

//Simone.