SLIPPERS

Link til polyvore her, billederne er fra min tumblr.
Jeg er allerede klar til sommer og sol! Selvom solen skinner, så er det dog ikke endnu vejr til at smutte i sandalerne – selv med sokker. Det betyder dog ikke, at jeg ikke kan være forberedt. Jeg tror, at det store hit til sommer bliver denne slags sandaler, da de store modebrands såsom Isabel Marant og Givenchy allerede har lanceret deres bud på trenden. Jeg ville nu ønske at de lækre sandaler fra Isabel Marant blev mine, men jeg har nu også et godt øje til den skinnende version fra Zara, som er til en meget mere overkommelig pris.
//Simone.

TRENDS I DIG

Billeder fra min Tumblr

Disse to stil-trends er på ingen måde noget nyt i modeverden, men de er til gængæld dem, som jeg er mest hooked på. Jeg vil i hvert fald til at gå med halskæder oftere og jeg skal have skaffet mig en super lækker blazer eller to.

//Simone.

HAY

Lysestage: HAY
Jeg er godt i gang med indretningen og derfor kunne jeg selvfølgelig ikke undvære denne smukke kobber-lysestage fra HAY. Den rustikke men samtidige elegante form, gør den perfekt. Jeg er dog lidt i tvivl om hvilken farve lys, der passer til kobber. Hvid?
//Simone.

CROSS MY HEART

Min kæreste og jeg havde i onsdags været sammen i 2 år. Det blev derfor fejret med udveksling af gaver og god mad. Jeg fik denne gude-smukke halskæde, som han har fundet i den lokale guldsmed og jeg kender derfor ikke mærket. Dens rustikke ydre passer perfekt sammen med mine andre hverdagssmykker og den klæder især min Jane Kønig love-tag halskæde godt.
//Simone.

Kjole: H&M Trend
Da der snart er galla på min skole (og jeg er jo 3g’er) har jeg været ude at skaffe mig en kjole. Jeg havde egentlig købt en over Asos for lang tid siden, men den dukkede aldrig op, så nu blev det altså de fysiske butikker, som blev min redning. Da jeg ikke er særlig høj, bruger jeg meget sjældent lange kjoler, så jeg ville ikke bruge en formue på en kjole, som måske kun blev brugt en gang. Men denne skønhed fra H&M Trend kunne jeg ikke stå for – og så til 300,-. Jeg tænker at den ville være smuk med en stor statement halskæde, og derfor skal jeg bruge jeres hjælp. Jeg søger desperat Jimmy Choo x H&M halskæden, som har været populær i blogland i et stykke tid. Hvis nogen af jer ligger inde med den og er villige til at sælge, vil jeg meget gerne høre for jer! 
//Simone