FLASH IN THE FACE

5

Som flere nok har opdaget er den nyeste trend i blogland altså flash. Uh, blitz bringer mig dog altid tilbage til en tid i folkeskolen, hvor vi alle tog billeder med blitz ind i spejlet i en virkelig nederen posering. Blitzen har dog udviklet sig siden da og jeg er faktisk ret vild med det resultat mit dårlige kamera frembringer. Det kan være, at der bliver mere flash på TOMGANG fremover.

//Simone.

NOT SO LAZY DAYS

DSCF3816

 

Jeg har været så uheldig, at have fanget mig en ordentlig omgang sygdom (host host, snot), men jeg skal desværre arbejde hele ugen. Dog er det aftenarbejde, så jeg får da sovet lidt ud og har faktisk tid til at tage billeder til bloggen i dagslys. I dag skal jeg dog også lige et smut til Aalborg til noget meget spændende, som måske vil blive en positiv ændring i mit liv. Duftlyset er forresten fra Netto til 25,- og er mit nye yndlings-discount køb.

//Simone.

INSPIRATION

cats

 

Alle billeder er fra min tumblr: www.tomtomgang.tumblr.com

Inspiration er et finurligt emne, som jeg tit snakker med andre om. Mange kan ikke forstå, hvorfor jeg selv blogger eller følger andre bloggere – de mener at vi bare har et kæmpe egoproblem. Det kan godt være at der er nogen derude, som elsker at flashe sig selv på diverse sociale medier og det er det, hele deres image er opbygget omkring, men sådan er vi altså ikke alle sammen. Jeg startede med at læse blogs, fordi jeg så den som en kilde til inspiration. Personligt har jeg brug for rigtig meget inspiration, da det er et rus for mig at opdage nye ting, som jeg kan fortolke videre, som jeg lyster. Jeg bruger ikke sociale medier til at sladre, stalke eller stene, men til at finde ting, som jeg selv kan sætte ind i mit eget liv. Derfor er det også yderst vigtigt for mig, at udgangspunktet for TOMGANG er, at være et inspirationsforum, som kan hjælpe andre med at blive inspireret. Som jeg før har snakket om, så handler inspiration for mig om at omdanne noget man finder, til sin egen personlige form. Jeg finder tit outfits på blogs, Instagram eller Tumblr, som jeg så former videre til min egen personlige stil. Det samme gør jeg med interiør inspiration. I vil ikke vide, hvor mange billeder jeg har liggende af interiørbilleder, hvor det kun er en enkel ting på billedet, som jeg har lyst til selv at forme videre sammen med andre ting. Det handler om at håndplukke de ting, som du finder inspirerende, så at det bliver dit eget.

Men hvor finder man så den inspiration henne? Jeg er en stor tilhænger af blogs, Instagram, Tumblr og for nyligt også Pinterest. Jeg finder stor inspiration i billeder, da de små provinsbyer som jeg færdes i, ikke ligefrem vælter omkring sig med banebrydende inspiration. Men billeder er også så nemme at have med at gøre, da man så nemt kan gemme dem på sin computer, mobil eller tablet og så senere tage dem frem og bruge på sin egen måde.

Hvordan forholder I jer til inspiration?

//Simone.

PHOTOBOOTH

fgregn

 

Så meget som jeg elsker billeder taget med et ordentligt kamera i flot naturligt lys, så elsker jeg også photobooth. Der er noget personligt, finurligt og underspillet skønhed i denne slags billeder. Min læseferie begyndte i fredags og jeg kan bestemt mærke presset på mine skuldre. Der er under en måned til at jeg står med hue på og en hel fremtid, som jeg skal i gang med. Jeg er både sindsygt bange, men også ved at skrige af spænding. Jeg glæder mig så meget til at min hverdag ikke længere handler om skole, afleveringer og fravær, men om ting som jeg egentlig elsker og går op i. Bloggen vil bestemt blive prioriteret højt, da jeg håber at komme virkelig frem i verden med TOMGANG, som er mit lille hjertebarn. Efter mit sabbatår håber jeg på at komme ind på KEA og studere designteknologi med design som speciale. I mit sabbatår vil jeg derfor dyrke design og mode, da det er de to ting som jeg vil arbejde med.

Hvad skal I efter sommerferien?

//Simone.

BORING

DSCF3413

DSCF3417

Jeps, intet outfit-billede i dag, da vejret var ret så dårligt da jeg stod op. Det ændrede sig dog længere op ad dagen, da solen pludselig skinnede og det hele var sommer. Oh well, mit kedelige regnvejrs-outfit får I så ikke at se. Men jeg brugte dog det skønne naturlige lys til at tage disse billeder. Jeg er så vild med min rullekrave sweater, som min mor har opstøvet i en eller anden lokal biks. Jeg overvejer at bruge den under eller udenpå min blonde-kjole, så måske bliver der billeder med det snarest?

//Simone.