GUIDE: AT VÆRE BLOGGER I PROVINSEN

færdig

Jeg har jo altid været en provinspige. Jeg er født og opvokset i Svendborg, som ikke ligefrem emmer af storby, og derefter er jeg flyttet til lille Hadsund i Nordjylland. Men selvom at jeg er født i provinsen, føler jeg dog ikke altid, at jeg passer ind. Derfor har jeg lavet en lille guide for bloggere eller bare generelt seje typer, som selv befinder sig i udkantsdanmark engang imellem.

Din boligindretning vil undre mange og måske blive opfattet som provokerende, utraditionelt og mærkelig. Hvem kan dog finde på at komme noget i en ramme og ikke hænge den op på væggen, hvorfor vil man have et lille barne-porcelænshoved stående og hvad skal den lille pige med 4 fundablokke, er ofte spørgsmål folk omkring mig stiller. Instagram. Jeg har aldrig set nogen i min lokale gågade eller generelt bare i Hadsund stoppe op for at tage et billede til Instagram. Ikke engang en snap! Altså det er jo ikke ligefrem fordi det vrimler med spændende objekter som bare skal foreviges med ens Iphone, men det var adeles underligt for kvinden som kiggede mig over skulderen da jeg snuppede et billede af de mange buketter tulipaner hos den lokale blomsterbutik. Ja, jeg er da mærkelig fordi jeg tager billeder af blomster…
Bloggeres fascination af marmor, hvide krakelerede vægge og andre industrielle områder. Ja, måske er det bare kun os bloggere, som kan se hvor perfekt grå vægge og marmor er til outfit-billeder. De forbigående og de folk som også kiggede ud af vinduerne, da jeg tog billeder ved to cementvægge ved et efterladt vandværk, kunne i hvert fald ikke se det geniale i hele det shoot.
Ensfarvet tøj. Nu går jeg jo meget i sort og selv i en så minimalistisk farve, er der mange, som ikke helt kan forstå konceptet. Hvis du ikke tilsætter et farverigt halstørklæde, fingerringe og øreringe i pastelfarver eller en cardigan til dine leggins og lang top, er du yt.
At tage billeder af din mad når du er på restaurant. Undskyld mig, men er det ikke bare et kompliment, at jeg tager billeder af det I serverer? Jeg stiller mig jo ikke ligefrem op på en stol for at få en bedre vinkel – selvom at jeg godt kunne tænke mig at gøre det.
At elske kunst som muligvis er provokerende og anderledes. Bloggere har som regel en forkærlighed for kunst – mig selv inkluderet, da kunst er en kæmpe inspirationskilde på flere måder end kun det kunstneriske plan. Men men, i provinsen er kunst som Michael Kvium skaber, slet ikke kunst men blot noget pladder, som ikke er til at forstå. Kunst er derimod skal være billeder med motiver, som er til at forstå og som skal ‘pynte.’
Dine fremtidsdrømme. Hvis du vil have en uddannelse, hvor mode på en eller anden måde indgår kan du godt glemme det. Det er for dem i storbyen. Hvis du vil bo i en lejlighed resten af dit liv er du mærkelig, for hvem vil da ikke bo i et parcelhus med plads til 2.5 børn, en hund, to biler og som er udstyret med en lækker lille have. Not me. For mig selv især kan jeg mærke, at bloggen går i stå, hvis jeg befinder mig et sted som er yderst uinspirerende. Men provinsfolkene elsker simpelthen, at deres by er udstyret med dagligvarebutikker, parcelhusekvarterer og ellers en masse røde mursten sat sammen til kedelige 70’er bygninger. Hvis du vil have noget ud over det sædvanlige, så skal du ikke regne med at finde det i provinsen.

Nu er det ikke fordi, at jeg skal spille smart og virke som en ‘storbyrotte’, men jeg er simpelthen så træt af provinsens ensartethed, snæversyn og generelle uinspirerende udseende. Så derfor kan jeg lige så godt lave lidt sjov med det hele.

Heldigvis er der nye omgivelser i sigte for mig og min kæreste – mon ikke der snart kommer lidt snak om det på bloggen.

//Simone.

HOW TO CREATE AN OUTFIT

Jeg bliver inspireret alle steder fra – street style, blogs, tumblr, instagram – alle steder. Derfor er det også tit at jeg gemmer billeder af det, som jeg bliver inspireret af, så jeg selv kan lave det til mit eget outfit senere når jeg får lyst. Dette er en lille guide igennem, hvordan jeg skaber outfits.

fkneTumblr er nok mit yndlingssted at finde inspirerende outfit-billeder. Der er mange streetstyle billeder, bloggere som lægger deres egne outfits op og engang imellem også billeder fra instagram. Dette billede er egentlig fra Zara’s hjemmeside, men jeg fandt det på tumblr. Jeg kan virkelig godt lide kontrasten imellem blondekjole og rullekrave-sweateren, som giver et godt twist. Nu har jeg fundet min inspiration, så er det næste skridt at se om jeg har nogle items i min egen garderobe, som passer til denne styling.

image

Jeg har valgt at bruge en chiffon kjole i stedet for blonder, som også er en super flot tekstur under en sweater. Denne sweater er mere ru og uden rullekrave end den på billedet, men den er stadig kort og passer fint til at være udenpå en kjole. Pigen på billedet har rå bikerbooths på, men jeg ville hellere følge den nye trend med slip ons i ponyhair.
Jeg bruger ofte timer på at kigge igennem billeder, som jeg har fundet på forskellige sites og derefter sammensætte items fra min egen garderobe og med mit eget personlige præg. Som I nok har opdaget, så er jeg til de meget diskrete nuancer for ikke at sige kun sort, men selvfølgelig finder jeg ikke kun billeder med sorte items. Jeg bliver rigtig tit inspireret af farverige outfits, men som jeg så selv laver til outfits i de farver, som jeg kan lide. Det gælder om at sætte sit personlige præg på de inspirations-billeder som man finder, så det ikke bliver kopiering. Det er den store forskel på det hele, som jeg lægger stor vægt på. Jeg hader når man kan se at en person har fundet items præcis magen til et inspirations-billede eller en blog-post, og derfor har kopieret nogen direkte. Det handler om at være individuel og skille sig ud – men samtidigt at følge moden og trends. Jeg siger ikke at man skal være trend-slave, men uden trends, ville der ikke være en sammenhængende modeverden, som vi kender i dag. Det at følge trends betyder ikke nødvendigvis at man er mainstream, hvis man altså konsekvent sætter sit personlige præg, som jeg har gjort til min regel nummer et.

Hvordan finder i inspiration og sammensætter outfits?

//Simone.

 Her er en lille nem guide til det turban-headband, som jeg viste igår her


Først skal du finde noget stof i hvilken som helst farve, som helst indeholder elastan, så det er muligt at kunne strække i det. Så syer du det sammen i enderne, så det bliver en cirkel. Denne cirkel skal passe til dit hoved, når du lægger cirklen dobbelt. Ikke mål det for stramt, for der skal være plads til at kunne lave den lille knude – og du skal jo også have blod til hjernen. 

Så stikker du dine hænder ind i stofcirklen og drejer rundt to gange, så det kommer til at se ud som på billedet. 



Derefter lægger du det dobbelt, og den lille knude vil komme frem af sig selv på billedet. Og voilá, så har du et turban-headband. Jeg håber at guiden er forståelig, ellers må I bare stille spørgsmål!

//Simone.