GLÆDELIG JUL

Fotografi den 24-12-14 kl. 21.45

 

Glædelig jul alle sammen!

Jeg havde en fantastisk aften i det Sydfynske, hvor jeg spiste mig mæt i and, dansede om juletræet og fik de bedste gaver. Der kommer helt sikkert et gave-inlæg, som blogland sikkert bliver overstrømmet med de næste par uger. Men jeg kan da afsløre at dette indlæg og billedet er lavet med den vildeste julegave nogensinde, som jeg fik af mine skønne kæreste!

//Simone.

AT VÆRE ENEBOER I ET SERIØST FORHOLD

lmøæ

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år. I 2.5 år af det forhold har jeg boet på Fyn og han har boet i Nordjylland, så vi har hver weekend skiftes til at tage toget frem og tilbage. Da jeg blev student i Maj, flyttede vi sammen i hans lejlighed og jeg elsker det. Når jeg er sammen med ham, får jeg en ro indeni og vores lille lejlighed er vores fristed. Men selvom at vi har været sammen så længe, så er der stadig bump på vejen og vi skændes da også. Den største udfordring i vores forhold i øjeblikket er, at vi skal være sammen og også give plads til at være os selv. Jeg er indbegrebet af en eneboer. Jeg kan sagtens være alene – jeg kan lide at være alene og jeg keder mig aldrig. Hvis der er for mange mennesker omkring mig i for lang tid af gangen, bliver jeg træt i hovedet og ked af det. Min kæreste derimod er verdens mest sociale menneske og kunne være sammen med venner og familie døgnet rundt. Det er der, at vores verdener støder sammen. Jeg har det meget svært ved, at min kæreste forlanger opmærksomhed, samtale-tid og mit nærvær, så snart jeg kommer ind af døren fra arbejde. I det øjeblik jeg kommer hjem, har jeg måske ikke haft noget tid til mig selv i 8-9 timer og det jeg har allermest lyst til er, at lukke mig helt inde i mig selv og bare være MIG. Det er dog ikke muligt, så jeg langer tit ud efter min kæreste fordi, at han netop ikke giver mig den alene-tid, som jeg har brug for og når det sker, så føler jeg mig som verdens værste kæreste. Det eneste han vil give mig er jo bare kærlighed, men mit overskud og hoved kan slet ikke rumme flere mennesker, efter en lang arbejdsdag. Jeg tror, at jeg har prøvet at forklare ham det, men til gengæld har han også forklaret mig, at han føler sig tit forsømt og overset, når jeg har det på den måde. Så vi har det egentlig bare dårligt begge to. Vi er dog nået frem til den konklusion, at vi skal lære at give hinanden det vi har brug for i små doser, så det bliver balanceret sådan, at ingen bliver kede af det. Det er bare svært. Vi har så forskellige behov og det er svært at få det hele til at passe sammen i en hverdag med lange arbejdsdage og trætte sind. Jeg håber, at vi bliver bedre for jeg mener, at vi hverken skal lave om på os selv eller hinanden. Vi skal lære at tage mere hensyn og være opmærksomme på hinandens behov, selvom at vores overskud eller interesse ikke lige er i top.

//Simone.

NOT SO LAZY DAYS

DSCF3816

 

Jeg har været så uheldig, at have fanget mig en ordentlig omgang sygdom (host host, snot), men jeg skal desværre arbejde hele ugen. Dog er det aftenarbejde, så jeg får da sovet lidt ud og har faktisk tid til at tage billeder til bloggen i dagslys. I dag skal jeg dog også lige et smut til Aalborg til noget meget spændende, som måske vil blive en positiv ændring i mit liv. Duftlyset er forresten fra Netto til 25,- og er mit nye yndlings-discount køb.

//Simone.

IN YOUR TWENTIES

cats

Billede fra tumblr

I øjeblikket føler jeg mig i en tilstand, som både gør mig glad og trist på samme tid. Jeg elsker, at jeg ikke har lektier eller afleveringer for, så min tid er præcis det – MIN tid. Dog finder jeg det også utroligt deprimerende, at skulle møde på arbejde og virkelig bare hade det. Jeg er så træt af mit arbejde, som hverken indebærer kreativitet eller nogen form for passion. Men hvad skal man gøre? Der findes intet arbejde derude til en ufaglært, som bare prøve at fumle sig igennem et sabbatår. Dog er jeg ret glad, når vi endnu engang rammer den første og jeg kan se, at mit hårde arbejde har betalt sig til en vis grad. Når huslejen og alle de andre faste udgifter er betalt, lægger jeg en smule til siden til en opsparing, men er det nu også nok? Hvis jeg nu lod være med at købe de sko, eller den jakke eller dit og dat, så ville der jo stå meget mere på opsparingen og så ville jeg efter mit sabbatår stå tilbage med mange flere penge – men er det det, som vil gøre mig lykkelig lige nu? Nej egentlig ikke. Jeg bekymrer mig så meget om den skide opsparing, at det burde have gjort mig sindssyg allerede. Men jeg kan også mærke på mig selv efter at have levet på SU i de sidste to år, hvor  størstedelen blev brugt på togbilletter, så jeg kunne besøge min kæreste, at nu vil jeg altså have lidt til mig selv! Ja, jeg burde spare mere om, men nu køber jeg kvalitetsbevidste ting, som kan sælges videre, hvis jeg på et tidspunkt bliver trætte af dem eller trenden forandrer sig. Sådan vil jeg have det lige nu. Som citatet ovenover siger, så er mine tyvere de selviske år og det er præcis sådan, at jeg har tænkt mig at leve. Der burde stå OVERTÆNKNING IGANG i panden på mig, men nu vil jeg altså snart stoppe med det paranoia omkring penge, opsparing og fornuft, som der kører rundt i mit hoved. Det hele skal nok gå. Jeg har et stabilt netværk, som støtter og hjælper både mig og min kæreste, så hvorfor skulle det hele ikke arte sig i sidste ende? Jeg skal nok få en uddannelse, som vil give min hverdag passion og skabe et rum for mig, hvor jeg kan være kreativ både under uddannelse og efter. Jeg skal nok komme til at bo et sted, hvor der er råd til både husleje, mad og selvforkælelse hver måned. Jeg skal nok få opfyldt drømmen om den perfekte garderobe. Og jeg skal nok få skabt en opsparing til videre i livet – men jeg er altså kun 20. Mon ikke, at jeg nok skal nå det hele på et tidspunkt?

//Simone.

UPDATE

æolm

Billeder fra min tumblr

En lille update fra en meget fraværende blogger. Status er den, at jeg er ved at arbejde mig selv til døde ved at rede uendeligt mange senge, rense lokummer og servicere folk til diverse selskaber. Jeg har det egentlig meget godt. Jeg tjener penge, jeg bor sammen med min kæreste og jeg føler mig så inspireret for tiden. Jeg læste forleden Lærkes indlæg om, at hendes blogging før i tiden havde været defineret af hendes dilemmaer, problemer og tidligere kampe og at hun nu skal omdefinere hendes blog, da hun har det fantastisk godt. Jeg tror ærlig talt at jeg har det på samme måde. Da jeg gik i gymnasiet var det en fantastisk pause fra skolelivet, når jeg kunne klemme mig selv ind i min egen lille boble med bloggen og på den måde være kreativ i en ellers meget kedelig hverdag. Nu hvor jeg har en meget anderledes dagligdag skal jeg også til at finde bloggens plads og til at finde ud af, hvad det er, som jeg gerne vil med TOMGANG. Forhåbentligt begynder det at gå fremad, for jeg elsker mediet og vil gerne bruge den inspiration, som jeg brænder inde med på bloggen – så tak til alle jer søde læsere, som også holder gejsten oppe!

//Simone.