90's MOM

IN YOUR TWENTIES

cats

Billede fra tumblr

I øjeblikket føler jeg mig i en tilstand, som både gør mig glad og trist på samme tid. Jeg elsker, at jeg ikke har lektier eller afleveringer for, så min tid er præcis det – MIN tid. Dog finder jeg det også utroligt deprimerende, at skulle møde på arbejde og virkelig bare hade det. Jeg er så træt af mit arbejde, som hverken indebærer kreativitet eller nogen form for passion. Men hvad skal man gøre? Der findes intet arbejde derude til en ufaglært, som bare prøve at fumle sig igennem et sabbatår. Dog er jeg ret glad, når vi endnu engang rammer den første og jeg kan se, at mit hårde arbejde har betalt sig til en vis grad. Når huslejen og alle de andre faste udgifter er betalt, lægger jeg en smule til siden til en opsparing, men er det nu også nok? Hvis jeg nu lod være med at købe de sko, eller den jakke eller dit og dat, så ville der jo stå meget mere på opsparingen og så ville jeg efter mit sabbatår stå tilbage med mange flere penge – men er det det, som vil gøre mig lykkelig lige nu? Nej egentlig ikke. Jeg bekymrer mig så meget om den skide opsparing, at det burde have gjort mig sindssyg allerede. Men jeg kan også mærke på mig selv efter at have levet på SU i de sidste to år, hvor  størstedelen blev brugt på togbilletter, så jeg kunne besøge min kæreste, at nu vil jeg altså have lidt til mig selv! Ja, jeg burde spare mere om, men nu køber jeg kvalitetsbevidste ting, som kan sælges videre, hvis jeg på et tidspunkt bliver trætte af dem eller trenden forandrer sig. Sådan vil jeg have det lige nu. Som citatet ovenover siger, så er mine tyvere de selviske år og det er præcis sådan, at jeg har tænkt mig at leve. Der burde stå OVERTÆNKNING IGANG i panden på mig, men nu vil jeg altså snart stoppe med det paranoia omkring penge, opsparing og fornuft, som der kører rundt i mit hoved. Det hele skal nok gå. Jeg har et stabilt netværk, som støtter og hjælper både mig og min kæreste, så hvorfor skulle det hele ikke arte sig i sidste ende? Jeg skal nok få en uddannelse, som vil give min hverdag passion og skabe et rum for mig, hvor jeg kan være kreativ både under uddannelse og efter. Jeg skal nok komme til at bo et sted, hvor der er råd til både husleje, mad og selvforkælelse hver måned. Jeg skal nok få opfyldt drømmen om den perfekte garderobe. Og jeg skal nok få skabt en opsparing til videre i livet – men jeg er altså kun 20. Mon ikke, at jeg nok skal nå det hele på et tidspunkt?

//Simone.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

90's MOM